Reglement for Geysirs bane

Almindelig brug af banen:

Man skal være medlem af Geysir for at kunne benytte banen til træning og undervisning.

Ved regelmæssig/kontinuerlig undervisning skal underviseren være medlem af Geysir.

Ved undervisning, som ikke er regelmæssig/kontinuerlig, behøver underviseren ikke være medlem af klubben.

Man har ret til at benytte banen skønt der undervises.

Arrangementer fra klubbens udvalg:

Arrangørerne skal sørge for at de deltagende ryttere er medlem af Geysir. Underviseren behøver ikke være medlem.

Ethvert kursus/arrangement i klubregi (dvs. for klubbens medlemmer) skal annonceres på

hjemmesiden/bladet/e-mail med tilmeldingsfrist samt betaling ind over Sporti. Regnskab skal foreligges klubbens kassere og der tilstræbes et overskud til klubben.

Banen bookes ved at rette henvendelse til bestyrelsen.

Bestyrelsen vurdere om banen skal ”lukkes” til formålet og bestyrelsen er øverste myndighed for disse retningsregler.

Arrangementer fra klubbens medlemmer:

Hvis man ønsker at booke banen til et arrangement, skal der tages kontakt til bestyrelsen.

Ved arrangementer, kurser mv. med et deltagerantal på over 10 personer, anses manen for at være lukket og der betales 50,00 kr. pr. dag pr. deltager som kompensation for den ulempe en lukket bane har for klubbens øvrige brugere af banen. Betaling afregnes med klubbens kasser.

Et arrangement skal annonceres ind over klubbens hjemmeside/bladet/e-mail med tilmeldingsfrist, således at alle klubbens medlemmer har mulighed for at deltage.

Såfremt et kursus også er åbent for ryttere, som ikke er medlem af klubben, betales der 100,00kr. pr. dag pr. ikke-medlem, som dækker slitage, vedligehold af banen samt foldafgift. Betaling afregnes med klubbens kasserer.

Lån af banen af islænder-klubber, privatpersoner, undervisere mv. hvor deltagerne ikke behøver være medlem af klubben:

Der rettes henvendelse til bestyrelsen som tager stilling til om banen kan lånes til formålet.

Der betales 100,00 kr. pr. dag pr. deltager for at dække slitage, vedligehold mv. af banen samt foldafgift. Betaling afregnes med klubbens kasserer.

Bestyrelsen vurderer, om et arrangement ”lukker” banen og er øverste myndighed for disse retningslinjer. Et arrangement med min. 10 deltagere regnes for at være et ”lukket arrangement”.

Arrangementets ordlyd sendes til webmaster, som sørge for at sætte det på hjemmesiden, således at klubbens egne medlemmer ved, at banen er lukket.

Generelle regler for alle brugere:

Alle ryttere til hest skal til en hver tid bære ridehjelm på klubbens arealer.

Alle skal efterlade bener, folde og arealer fri for hestepærer og rydde op efter sig.

Led til folde skal sættes korrekt på plads.

Deltag i de årlige lugedage, hvis du bruger banen